CO2-indsamling kan drive grøn omstilling | Målrettet renovering sparer energi | Årskonference 2019
 
 

Go green with Aarhus

13. Juni 2019 

Nyhedsbrevet fra GoGreenWithAarhus udkommer 8 gange om året, og giver dig aktuelle nyheder samt info om projekter, arrangementer og fundingmuligheder relateret til den grønne dagsorden i Aarhus.

CO2-indsamling kan drive grøn omstilling

CO2 er den store synder i verdens klimaforandringer. Derfor er ny teknologi til at indfange CO2’en under udvikling. Samtidigt kan arbejdet med CO2-indsamling udvikle et nyt eksportpotentiale for Danmark. 

Læs mere

Målrettet renovering sparer energi

Siden 2013 har Aarhus Kommune arbejdet med at reducere energi-forbruget i kommunens egne bygninger. Indtil nu har projektet skåret cirka 20 procent af bygningernes energiforbrug. 

Læs mere

Årskonference for klimaindsatsen i Aarhus

Selvom der er et stykke tid til årskonferencen, kan du allerede nu sætte kryds i kalenderen onsdag den 11. december 2019. Her danner Scandinavian Congress Center rammen for vores årskonference, som fokuserer på udviklingen af Aarhus Kommunes næste klimaplan.

Vi inviterer igen 2-300 beslutningstagere og klimaentusiaster med til en status på klimaindsatsen samt udviklingsprocessen for den kommende klimaplan.

Efter sommerferien kommer der yderligere info om konferencen her i nyhedsbrevet.

​​​​​​​


Klimastafetten

Klimastafetten er denne gang landet hos Sie Woldum Tordrup fra Erhvervsakademi Aarhus.


Hvad ser I som den største udfordring for den grønne omstilling i Aarhus?

En af virksomhedernes største udfordringer er den konstante udvikling inden for lovgivning og grønne teknologier. Det er krævende at opretholde det rette kompetenceniveau, så man både kan overholde loven og få effekt inden for grøn omstilling, fx via miljøteknologiske løsninger til vand- og luftrensning eller minimering og genanvendelse af affald. 

Omstillingen kan dog styrkes via en vidensbaseret tilgang til virksomhedens opgaver. En konkret vej frem kan være efteruddannelse inden for grøn omstilling – koblet med modet til at gå i gang!

​​​​​​​​​​​​​​


Funding


Kalender


Energifonden

Har du en grøn ide eller projekt, du gerne vil realisere, kan du ansøge om støtte hos Energifonden

13.6 Hvorfor skal vi omstille til grøn energi?

Kom til offentlig orienteringsmøde omkring byens infrastruktur til vedvarende energi. 

Den grønne investeringsfond

Få finansiering til dit grønne erhvervsprojekt.

​​​​​​​15.06: REUSE genåbner

REUSE genåbner på sin nye placering på Sydhavnen i Aarhus.

CØ forløb via Lifestyle & Design Cluster

En ny national pulje giver SMV’er adgang til rådgivning og tilskud til cirkulær forretningsudvikling.

17.06 Aarhus gør noget ved klimaet

Sager der Samler inviterer alle aarhusianere der ønsker at påvirke klimaudviklingen til at samles i fællesskab og gøre noget.

Innovationsfonden

De seneste år har fonden investeret mere end en milliard kroner i projekter, der forsøger at løse nogle af Danmarks og verdens store klimaudfordringer.

17.06 - 21.06: IoT Aarhus

IoT Aarhus sætter fokus på, hvordan Internet of things kan bidrage til FN’s 17 verdensmål.

Merkurfonden

Fonden støtter projekter, der er værdiskabende og bæredygtige for samfundet på langt sigt.

20.06 Klimasnak på ARoS

Anders S. Barfod, Lauritz B. Holm-Nielsen og Steen Hildebrandt taler om biodiversitet, natur og klima. Hvor slemt står det til og hvad kan vi gøre ved det?


30.07: Fremtiden er grøn - fremtiden er dansk

Energimuseets nye vandreudstilling  viser 24 af de mest spændende og innovative grønne projekter, som er under udvikling på danske universiteter og virksomheder.


09.08: Danmark for målene: fødevarer i balance

Når temadagen om fødevarer i balance kommer til byen, kommer det bl.a. til at handle om madspild, råvarer og hvordan man kan gøre en forskel for vores egen sundhed, og for en bæredygtig fremtid ved at tænke lidt mere over vores madvaner.

21.08 Kan vi renovere os til et CO2-neutralt samfund?

Aarhus Universitet stiller skarpt på, hvordan renoveringsprocessen kan bane vejen for en mere bæredygtig udvikling.


30.08: Danmark for målene: Natur og grøn omlægning

Når temaet om natur og grøn omlægning kommer Danmark rundt bliver der sat fokus på, hvordan vi som borgere kan være med til at bremse klimaforandringerne. Der vil blive et særligt fokus på naturens afgørende rolle i denne kamp.

Har du input til fundinglisten?
Så kontakt os på gogreen@aarhus.dk 

Har du input til kalenderen?
Så kontakt os på gogreen@aarhus.dk 

AKTUELLE KLIMANYHEDER

Fleksibelt forbrug skal være motor | Biobrændstof af halm | Dansk transport er sort som kul | Grønt EP-valg

Genbrugskrus på festival | National vandklynge fremmer innovation og eksport

​​​​​​​


Go Green With Aarhus | Tlf. 89 40 20 00
Sekretariatet for Klima og Grøn Omstilling, Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, Denmark
 
Tilmeld dig mailing-listen
 
Vis i browser
Afmeld nyhedsbreve fra GoGreen With Aarhus