Socialt iværksætteri på IUC

I foråret var retning F (den fleksible retning) på IUC igennem et undervisningsforløb i socialt iværksætteri. I grupper skulle eleverne forholde sig til to problemstillinger og forsøge at komme med anbefalinger til, hvordan problemstillingerne kunne løses. Den ene problemstilling var, hvordan der kunne skabes bedre vilkår for unge mødre, så de i højere grad kan lykkedes med at gennemføre uddannelse og komme i job. Den anden var, hvordan unge kriminelle kan hjælpes til uddannelse og job, og væk fra kriminalitet og bander. De to problemstillinger vakte elevernes interesse, og de havde forståelse for hvad der er på spil, for en ung mor eller ung kriminel.


Af Jacob Ingemann Kristensen, Entreprenørskabstovholder IUC


Eleverne skulle igennem faserne videnssøgning, idégenerering, produkt og formidling. De startede med at opstille spørgsmål de havde brug for svar på, der kunne kvalificere deres idéer og de anbefalinger de ville give videre.  Hvor meget økonomisk støtte får en ung mor? Hvorfor er de frafaldstruende? Er det kun økonomisk hjælp der kan give bedre vilkår for de unge mødre? Hvor mange unge kriminelle er uden job og uddannelse? Hvorfor er de uden job og uddannelse? Hvad har man forsøgt at iværksætte for at få flere unge væk fra de kriminelle miljøer og i uddannelse og job? Nogen elever søgte selvfølgelig på nettet, mens andre tog kontakt til socialrådgivere, sundhedsplejersker, bekendte i de kriminelle miljøer. Det var interessant at følge hvad eleverne fik af svar, og deres viden blev nu overført til idégenereringsfasen. Med det vi ved nu, hvad kunne hjælpe de unge mødre og unge kriminelle. Det er ikke helt let at finde løsninger der kan dække hele problemstillingen, men eleverne kom frem med gode idéer som kan gøre en forskel.

Vi ville gerne præsentere et produkt og lave en formidling til politiet, socialrådgiver og sundhedsplejersker, men det var tiden desværre ikke til denne gang.

Formidlingen skete på holdet, hvor anbefalingerne blev præsenteret for hinanden.

Nogen af de idéer der kom frem til de unge mødre var:

  • reservebedste til hjælp med pasning, madlavning mm

  • samtalegrupper med andre unge mødre

  • Kollegie for unge mødre

  • Mere fleksibel uddannelsesstruktur

Idéer til unge kriminelle

  • De unge skal placeres i en ny by i et nyt miljø

  • Målrettede handlingsplaner for den enkelte

  • Mentorordning til hver ung

Forløbet vakte elevernes interesse og de ”hoppede” med på at finde løsninger der kan give bedre vilkår for de unge på kanten. De kan godt lide at arbejde på denne måde.

Forløbet er fra hos Fonden for Entreprenørskab og kan hentes på deres hjemmeside, og kan bestemt anbefales.

Et samarbejde mellem en 5. klasse og Snedkeruddannelsen om et "skolemøbel anno 2018"


Rigtig mange børn og unge vælger en gymnasial uddannelse, når de er færdige med grundskolen. Det er der som sådan ikke noget odiøst i. Dog betyder et tilvalg af en gymnasial uddannelse, tilsvarende et fravalg af noget andet, - eksempelvis en erhvervsuddannelse.

Det er som sådan ikke noget nyt, at både politikere, erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner forsøger at åbne børnenes og de unges øjne op for, at det at tage en erhvervsuddannelse er til gavn for både den enkelte og for samfundet. Det nye er, at i stedet for at fokusere på de ældste elever i grundskolen (8. og 9. klasse), er man nu også begyndt at koncentrere sig om de yngre elever, og deres syn på en uddannelse der kombinerer teori og praksis. Netop det at kombinere undervisningen med ”hands on” arbejde, er ikke alene noget, som fremmer den entreprenante didaktik, men er også i høj grad noget, som fremmer motivationen hos de yngre elever i grundskolen.


Af Jesper Andersen, Entreprenørskabstovholder, Dalgasskolen


Bl.a. på baggrund af ovenstående, har 5.a på Dalgasskolen gennemført et formelt samarbejde med snedkeruddannelsen på Herningsholm Erhvervsskole. Via det socialfondsstøttede projekt ”Smartskilles – flere unge i erhvervsuddannelse” har 5. a samarbejdet med Herningsholm i en specifik ramme. Rammen har haft den mundrette overskrift ”STEM”, som står for; Science, Technology, Engineering & Math, og dermed også en inddragelse af disse parametre i forløbet. 

I forhold til det konkrete samarbejde mellem snedker-linjen på Herningsholm Erhvervsskole og 5. a på Dalgasskolen, har der været tale om forskellige faser.

Besøg på Erhvervsskolen

Som indledning på samarbejdet i april måned, var 5.a’s elever inviteret til at besøge snedker-uddannelsen. Her fik eleverne en indsigt i erhvervsuddannelsens mangfoldighed af uddannelser. Allerede her kunne man mærke, at eleverne i 5.a blev opmærksomme på, hvor meget en erhvervsuddannelse egentlig har at byde på.

Foruden den mere brede introduktion til erhvervsuddannelsen, fik eleverne også en specifik gennemgang af snedkerfagets klassiske håndværks-muligheder. Dette første møde med snedkerfaget blev afsluttet med en fælles opsamling, af et forarbejde, som eleverne havde lavet forud for besøget.

Her havde eleverne fået til opgave at beskrive et skolemøbel anno 2018 – selvfølgelig fremstillet ud af træ. Denne beskrivelse skulle nedskrives og formidles til underviserne på Herningsholms snedkeruddannelse, som her vil give feed-back på de fantasifulde designs. Beskrivelsen skulle indeholde et ”produkt-navn”, en ”produkt-beskrivelse”, et bud på hvilke områder produktet skulle tilgodese, samt en beskrivelse af, ”hvorledes Herningsholm Erhvervsskole kunne hjælpe dem videre i processen”. Ydermere skulle de enkelte grupper lave en ”mock-up” af deres skolemøbel anno 2018.

Ud fra den feed-back som eleverne fik på deres produktbeskrivelse, skulle eleverne nå til enighed om ét samlet produkt, som de kunne arbejde videre med tilbage i klassen. Valget faldt på en ”Dalgasskole reol”. Udover et indblik i hvad snedker-uddannelsen på Herningsholm Erhvervsskole har at byde på, fik eleverne også gode råd til næste skridt i processen fra de to undervisere; Simon og Holger.  

Efterfølgende skulle hver enkelt gruppe bruge de gode råd, de havde fået, i forhold til at lave et bud på en ”Dalgasskole reol”. Udover de dansk-faglige kompetencer, der blev sat i spil i deres produkt-beskrivelse, skulle eleverne nu også bruge deres matematiske kompetencer i frembringelsen af en nøjagtig plan-tegning af netop deres møbel. Tegningerne blev sendt til underviserne Simon og Holger, således vi ved det næste besøg på Herningsholm kunne udvælge, hvilke model(ler) der skulle arbejdes videre med.  

Udvikling af en skolereol

Skitser blev sendt/mailet til Herningsholm Erhvervsskole, således eleverne kunne få feed-back på de tegninger, der var blevet lavet. I denne proces, blev det i høj grad synligt for eleverne, at snedker-arbejdet kræver nøjagtighed, fordybelses, tid – og ikke mindst - accept af små fejl, som kan have stor betydning for det færdige produkt.

Ved 5.a’s andet besøg på Herningsholm, fandt eleverne samt Simon og Holger i fællesskab frem til, hvilke elementer fra de respektive beskrivelser og tegninger der kunne arbejdes videre med i produktionen af en rigtig ”Dalgasskole Reol” i 1 til 1. Her var det tydeligt, at det at nå frem til enighed på baggrund af beregninger, beskrivelser og omkostninger i høj er grad noget, som kan være fremmende for at nå til enighed. Her er det ikke ”kun” den elev, der plejer at være god til at argumentere, der får sin idé gennemført. Det er måske i højere grad den elev, der har været nøjagtig i sin målestoks-forholds beregning – og rent faktisk har tænkt nogle kreative, innovative, - men også realiserbare tanker (anvendelse af materialer, omkostninger, avance mm.), der kan komme igennem med deres idé.

Produktion af Dalgasskolereolen

I skrivende stund er elever fra Herningsholm snedker-linje i fuld gang med at producere elementerne til en Dalgasskole reol. Plantegningerne der bruges, er ikke fra et stort internationalt møbelfirma, - men fra en gruppe elever i 5. klasse. Elever, som har søgt at kombinere deres faglige viden fra danskfaget og matematikfaget (beskrivelsen og formidling af møblet samt beregninger af størrelsesforhold), med brug af mesterlære-princippet, ud fra gode råd og kyndig vejledning fra Simon og Holger.

Sidst i juni måned kommer de færdige elementer til ”Dalgasskole reolen” frem til Dalgasskolen. Meget symbolsk i forhold til samarbejdet, skal elever fra Herningsholm Erhvervsskole snedker-linje og eleverne fra 5.a hjælpe hinanden med at samle møblet. Herefter skal reolen fremvises for resten at Dalgasskolens elever ved en lille fernisering.

At fremelske den kreative, innovative og entreprenante elev

Hvis den kreative, innovative og entreprenante elev skal fremelskes, kræves det først og fremmest, at ”rammen” skal være nærværende og konkret for den enkelte. Når jeg har betragtet mine elever i den beskrevne proces, er det tydeligt, at projekt STEM har formået at skabe rammer og anvendelsesorienteret undervisning. Det er ingen hemmelighed, at det til tider kan være udfordrende at nå pensum i 8. og 9. klasse, når der også skal gives plads til alternative forløb – herunder uddannelses-vejledning og praktikbesøg på måske kommende uddannelsesinstitutioner. Hvorfor ikke introducere mulige, kommende uddannelsesretninger på mellemtrinnet, - eller måske tidligere? Ikke så meget for at tilgodese ministeriets mål om andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse i 2025 skal være 30%, men i højere grad fordi, at det at have en erhvervsfaglig baggrund giver mening for netop dem.

Uden at jeg vil lægge hovedet på blokken, tænker jeg, at dette STEM-forløb på ingen måde har mindsket procenterne for, hvor mange der i 5.a på Dalgasskolen vælger en erhvervsfaglig uddannelse om godt og vel 4 år, når de er færdige med grundskolen.


Indvielse af ny legeplads i Engesvang

For halvandet år siden spurgte Engesvang Lokalråd borgerne i Engesvang om idéer til, hvad pladsen ved kraftvarmeværket kunne bruges til. Denne opfordring tog skolen op, og de daværende 6. klasser arbejdede med idéudvikling som en del af den entreprenante tænkning.


Af Agnete Dalby Madsen, Emilie Thisted Eggertsen og Emma Sjøgren-Ditlev fra 7.a samt Kirsten Garsdal Hedeby, Entreprenørskabstovholder, Engesvang Skole


Eleverne startede med at måle pladsen op, og i grupper brainstormede de og kom med mange vilde idéer på deres drømmeaktivitetsområde. I starten var idéerne meget store og relativt urealistiske, men efterhånden som den entreprenante proces skred frem blev forslagene mere realistiske og gennemtænkte.

Eleverne sluttede processen af med at lave en arkitekttegning af området med deres bedste idéer, hvorefter de præsentererede deres produkter for lærerne og byrådspolitiker Frank Heidemann. Frank bar idéerne med ind i beslutningsprocessen i byrådet og planlægningen af det endelige design af legepladsen.

Eleverne syntes, at det var fedt at arbejde med entreprenørskab, da det var nyt, og fordi der var mange ting, man skulle tænke ind – aktiviteter både for store og små, pladsen, økonomi osv.

Omkring et år senere stod legepladsen klar. Dagplejere, institutioner og private begyndte at bruge den nye legeplads, og den officielle indvielse fandt sted den 4. juni 2018.

Nogle af eleverne fra de daværende 6. klasser var med til indvielsen. De havde en fantastisk oplevelse og syntes, at det var vildt at se og høre, at nogle af deres idéer var blevet til virkelighed.

For eksempel var der mange elever fra de daværende 6. klasser, der syntes, der skulle være en overdækket bålplads og en fodboldbane, hvor man kan mødes, spille bold og hygge sig. Det er endnu ikke realiseret, men Frank Heidemann sagde, i sin tale ved indvielsen, at det er med i planerne og kommer i den nærmeste fremtid. Udover bålplads og fodboldbane havde eleverne også andre idéer, som var indtænkt i den nye legeplads.

Alt i alt var det virkeligt stort for eleverne, som nu går i 7. klasse at se, at de har bidraget med et aftryk for ”eftertiden” i deres by.


Støt en god sag – Nyreforeningen

Entreprenørskab på 5. årgang på Ikast Nordre Skole


Af Team 5, Ikast Nordre Skole   


5. årgangs større entreprenante forløb er i år gået med at designe forskellige begivenhedskort såsom fødselsdags-, bryllups- og fars dagskort, som i øjeblikket står i 9 forskellige butikker i Ikast og venter på at blive solgt. Overskuddet kommer til at gå til Nyreforeningen, da vi på årgangen har en elev, der er nyresyg og venter på at få en ny nyre. Vi startede derfor forløbet med et besøg af formanden for Nyreforeningen Midtjylland.

Den entreprenante fremgangsmåde blev denne gang med elementer fra Dialoogle – visuel innovation, hvor eleverne bl.a. blev inspireret af illustrationerne fra de mange billedkort. Derudover arbejdede de også med værdikompasset, for at de skulle få en fornemmelse af, hvor bredt eller snævert deres begivenhedskort ville være. Ligeledes har vi arbejdet lidt med netværk, hvor eleverne selv har været oppe og lave aftaler med butikkerne ift. hvor kortene skulle stå, hvad de skulle koste, samt hvor længe, de skal stå til salg i butikkerne. Også her fik vi lidt hjælp fra Vores Ikast, som formidlede kontakten ud til de forskellige samarbejdsbutikker.

Igennem forløbet har vi yderligere samarbejdet med FARVEHUSET, som gav os inspiration til, hvordan eleverne kunne designe deres egne kort i hånden. Derudover har de solgt os mange af materialerne til projektet. Wemarket har også været en af vores samarbejdspartnere. Her fik eleverne lært lidt om, hvordan man bruger publisher generelt, samt hvordan man kan designe nogle flotte grafiske kort. Disse grafiske kort fik vi efterfølgende lavet hos AR skilte.   

Når der er gået 3 uger, skal vi have fundet ud af, hvor meget vi har solgt og dermed kan donere til Nyreforeningen. Vi har været så heldige at få sponsoreret omkostningerne, således at alle de indsamlede penge kan gå til Nyreforeningen. Nu håber vi blot på, at salget vil blive en succes.  

Elevernes reklame for kortene

Vi fra 5. Årgang på Ikast Nordre Skole har et entreprenant projekt om nyreforeningen. Vi sælger nogle kort i nogle butikker fx Rex Blomster, Superkiosken, Føtex, Imerco, Matas, Vin og gavehuset, Miljøfoder, Farvehuset.

Alle pengene går til nyreforeningen.

Vi har samarbejdet med FARVEHUSET, hvor vi har fået materialer til kortene. Vi har også samarbejdet med AR skilte, hvor de printede vores kort ud. Til sidst har Anders fra Wemarket hjulpet os med kortene på computer.

Hilsen Lucas, Elias og 5. årgang på Ikast Nordre Skole.


Bag for en sag

3. årgang har arbejdet med et bageprojekt, hvor de gennem prodution af kager og brød tjener tjener penge til et godt formål. Pengene der blev samlet ind til Børns Vilkår. Eleverne syntes det var spændende og godt at samle ind til børn i Danmark.

Af Team 3 , Ikast nordre skole.


Vi havde et samarbejde mellem matematik, billedkunst og dansk og madkundskab blev også brugt i forløbet op til salget af kager og brød. Der blev lavet plancher med "Husk kage og brødsalg", prisskilte, udregninger på hvor meget vi skulle købe ind af råvarer. Der var elever der gik fra klasse til klasse og reklamerede for salget den følgende dag. Der var ligeledes socialtræning i at give plads til hinanden og vælge aktiviteter/ opgaver til og fra så alle fik en chance for at tage del i forløbet.

Vores 3.årgang er udvalgt til at være med i et STEM-projekt sammen med business-linjen på Herningsholm Erhverveskole. Dette forløb var en optakt til det store forløb i Herning.

Elevernes beskrivelse af projektet

Af Ronja og Karen , Ikast Nordre skole, 3.årg

Det startede med at vi bagte kager og foccaciaboller om onsdagen.

Om torsdagen solgte vi det vi havde bagt. Vi fik solgt alle kagerne men ikke alle foccaciabollerne.

Da vi havde solgt det vi kunne delte vi de sidste foccaciaboller ud på 3.årgang.

Det kostede 5 kr pr stykke.

Det var sjovt at være med og det var skønt at sælge det i pauserne.

Køb og salg i Nordre Handelskøbing

To 3. klasser fra Ikast Nordre Skole var i to dage indbyggere i det fiktive bysamfund, ’Nordre Handelskøbing’, henlagt til Handelshuset på Herningsholm, hvor folkeskoleeleverne prøvede kræfter med de mange forskellige aspekter af handelslivet


Der var fuld gang i Handelshuset torsdag og fredag i uge 23, hvor 47 folkeskoleelever bistået af 20 Skoleparktikelever fra detail, kontor og mediegrafik fik en praktisk indføring i den merkantile verden med dens penge-og varestrøm.

Styr på budget og regnskab

Ideen var, at folkeskoleeleverne fra Ikast skulle prøve at drive og udvikle deres egen virksomhed i Nordre Handelskøbing med alt, hvad det indebar af handler, budgetter, regnskaber, lån, udbetaling af løn, kvitteringer, kasseopgørelse og så videre.

Inden de kom så langt, var eleverne dog først rundt på forskellige lokale virksomhed for at få et indblik, i hvordan en virksomhed er bygget op, mens EUX-business ved hjælp af rollespil lærte de små erhvervsdrivende om de forskellige kundetyper samt fyldte på med teori om logoer og sloganer.

Logo og navn på virksomhed fik eleverne hjælp til at udvikle af Skolepraktik-mediegrafikerelever, og så kunne de nyetablerede virksomheder ellers med budget i hånden møde op hos en af byens to elevdrevne banker og bede om et lån til at komme i gang med handlen.

Stødte eleverne undervejs på vanskeligheder stod Skolepraktik-leverne straks klar til at hjælpe dem videre.

"Jeg synes, det er hyggeligt at være herinde og sælge tingene i vores butik. I starten var det lidt svært, men nu har jeg fundet ud af at handle", sagde en af de erhvervsdrivende fra 3.b på Ikast Nordre Skole, Karen Storm.

"Det sjoveste er, når jeg låner penge ud til en godt formål, og pengene så kommer tilbage igen", mente Mads Bache Søgård fra 3.b, der sad i en af de to banker i Nordre Handelskøbing.

Arrangementet er en del af det nyetablerede brobygningsprojekt mellem Ikast-Brande kommune og Herningsholm Erhvervsskole, benævnt STEM-samarbejdet (Science, Technology, Engineering, Math) understøttet af den entreprenante didaktik.

Kontakt
Skoleafdelingen, Ikast-Brande Kommune
Bellisvej 2, 8766 Nørre Snede
e-mail: 
limou@ikast-brande.dk

entreprenoerskabsskolen.ikast-brande.dk

Denne mail er sendt på vegne af Ikast-Brande Kommune. Afmeld